Smykkelinje

Smykkelinjen kort fortalt:

  • Fremstillingen af vikingesmykker i sølv og bronze.
  • Hornarbejde.
  • Salg af smykker og formidling af møntslagning fra sølvsmedens telt.

Vi laver og sælger vikingesmykker

Sølvsmykker er et kursustilbud på 3 måneder.

Her skal du være med til at fremstille forskellige vikingesmykker af sølv og bronze. Vi anvender både moderne og historiske arbejdsteknikker, og du bliver involveret i bl.a. optegning, støbning og formgivning og finish. 

Vi arbejder også med horn, fremstilling af horn-smykker, gravering af f.eks. ceremonielle drikkehorn m.m.

Alle smykkerne sælges i sølvsmedens bod på markedspladsen i sommerhalvåret, når Ribe VikingeCenter har åbent for publikum. Her skal du deltage i formidlingen, bære vikingetøj og sammen med os andre vise og fortælle gæsterne om håndværket og smykkerne. Ved sølvsmedens bod kan publikum også prøve at slå Ribe-Sceattas - Nordens første mønter - og det skal du hjælpe med.