Tekstillinje

Tekstillinjen kort fortalt:

  • Produktion og vedligehold af autentiske vikingedragter og -udstyr.
  • Spinding og farvning af uld.
  • Håndsyning og vævning.
  • Læderarbejde.
  • Vedligehold af teltdug til vikingetelte.

Vi sørger for tøj til alle vikingerne

På Tekstillinjen skal du være med til at fremstille og vedligeholde det vikingetøj og læderudstyr, som formidlerne bruger i løbet af sæsonen.

Du skal deltage i spinding, vævning, plantefarvning og håndsyning af tøjet, der tager udgangspunkt i vikingetidens klædedragt, som den kendes fra arkæologiske fund og afbildninger.

Vi syr også lædersko og -tasker, fremstiller brikvævede bånd og nålebundne sokker. Derudover har vi også ansvaret for vedligehold af teltduge.

I Ribe VikingeCenters åbningssæson skal du deltage i formidlingen, vise og fortælle gæsterne om forskellige håndværk og aktiviteter. Du skal bære vikingetøj og sammen med os andre udføre daglige opgaver, som man gjorde det for 1000 år siden i vikingetiden.