Værkstedslinjerne

Linjerne på Lustrupholm

Læs om indholdet på værkstedslinjerne ved at klikke på dem.

Alle linjerne har konkrete ansvarsområder og opgaver, og som elev deltager du således i opbygning og vedligehold af vikingemiljøerne på Ribe VikingeCenter samt produktion af udstyr til miljøerne. 

Uanset hvilken linje du vælger, vil du blive en del af et team og få et ansvar. Nogle opgaver skal du løse selvstændigt, mens andre større opgaver kræver godt samarbejde. På skolen går vi højt op i en god værkstedskultur og et stærkt kammeratskab.

Særligt for sommerhalvåret

Når Ribe VikingeCenter er åbent for publikum fra maj til slutningen af oktober, kommer du til at arbejde sammen med mange medarbejdere, håndværkere samt frivillige vikinger fra hele Europa. Alle er med til at levendegøre vikingemiljøerne, formidle historien om vikingerne og give VikingeCentrets mange tusinde gæster en autentisk oplevelse.

I sommerhalvåret udvides linjerne med arbejdende værksteder og aktiviteter i vikingemiljøerne:

  • Storgården
    Her passes dyrene og landbruget, og der arbejdes i Langhuset.
  • Vikingebyen
    I Tinghuset er der prøv-selv aktiviteter for børnefamilien.
    I Snittehuset arbejdes med træ og snitteaktivitet for publikum.
  • Markedspladsen
    Glasperlemagerteltet, hvor der fremstilles perler og udføres håndarbejde.
    Sølvteltet, hvor der fremstilles smykker og slås mønter med publikum.
    Smedjen, hvor der produceres knive, sakse m.m.
  • Buebanen
    Her er der krigertræning, bueskydning og falkonershow for publikum.
  • Køkken og café
    Køkkenet laver morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe til medarbejdere og elever hver dag. Derudover står køkkenet for drift af caféen, hvor gæster kan købe forskellige anretninger.